En lille historie og selvmobning og realitetstjek her på årets sidste dag.
Hvis du læser bare en ting idag, så lad det være dette…
For nogle uger siden sad jeg (vejret har sikkert været noget gråt den dag) og tænkte på, hvad jeg egentlig har lavet i 2015… Lavet eller nærmere OPNÅET i året.
Og jeg ku ik komme på en skid! Hvad har jeg lavet, som har forplantet sig? Hvad har jeg udrettet af betydning? Ingenting! Min business har stået næsten stille, og den fremgang jeg mærkede i starten af året, den er gået helt i stå.
Tænk sig så doven og dårlig jeg er… (Selv)utilfredsheden boblede i mig…
Og så få minutter senere var det som at få en hammer i hovedet! Jeg begyndte at grine, og var overrasket og overvældet. Men mest af alt var jeg forundret over, hvad min hjerne nu pludselig lagde frem i lyset.
Jeg var faktisk helt chokeret – hold da kæft den hjerne er så vild, så forunderlig.
For nu så jeg pludselig mit år 2015 i et helt andet lys – badet i kærlighed, sårbarhed, intensitet, oplevelser og store mirakler.
For i år skete det, jeg har klargjort mig til så længe – At give og modtage ubetinget kærlighed. At elske fra mit dybeste og ærligste indre, og åbne mig for at blive elsket på samme måde tilbage. At lære endnu mere og livets risici. At sætte mig selv på spil og føle frygt for at miste, som aldrig før.
Jeg har mødt ham som gør, at jeg aldrig føler mig alene mere. Ham der kan sidde lige ved siden af mig, og så har jeg stadig mit helt eget space, hvor jeg lader op, så jeg igen er klar til at møde verden. Ham jeg kan elske med både blidt, intenst, hårdt, frækt og legende. Ham som er mit maskuline modstykke, og som viser mig min femininitet i sin smukkeste form. Han er vild med (efter) mig altid. Hele tiden. Det er så vildt at opleve…
Taknemmeligheden skyller ind over mig…
Og nu venter vi vores første barn. Og et nyt eventyr sammen begynder snart.
Og sammen har vi set 6 lande og 5 amerikanske stater. Og det har været fuldstændig fantastiske rejser…
Det har jeg lavet i 2015. Det har jeg “opnået”. Ik andet, men lidt har vel også ret!…
Skøre hoved!
Det er altså vildt hvordan det kan fortælle historier, som er så langt ude og langt fra virkeligheden.
Denne her gang oplevede jeg det ikke engang som mig selv, men som min hjerne, der selv opdagede at: “Hov, det er vist kun en meget lille del af sandheden jeg har gang i her, måske der er mere, noget sjovere, noget mere sandt, noget der gør det rarere at være til.”
Episoden minder mig igen om, at når jeg opdager, at jeg er igang med at mobbe mig selv og køre mig ned, så må jeg sgu ind i kampen, tage min autoritet tilbage til/i bevidstheden og så sætte min hjerne på plads.
Trække vejret. Pudse mine briller. Og dreje hovedet, bare en smule, måske dukker noget andet op.
Jeg må virkelig huske ikke at tro på alt, jeg tænker.
– Er det sandt? Kan jeg virkelig vide det er sandt?
Tak fordi du læste med. Jeg håber, du vil se med respekt, forståelse og kærlighed på dig selv og det forgangne år. Og tage alle, indre som ydre, omstændigheder med inden du lader hammeren falde over dig selv.
Og husk at hvert sekund er en ny begyndelse og en mulighed for at gøre det og være den, som du ønsker aller mest. Lad lortet ligge. Træk vejret. Puds dine briller og drej dit ansigt mod nye horisonter.
Jeg ønsker dig det aller bedste for dig i det nye år.
Namaste
<3 Karen.
