Hvorfor skal jeg meditere?
Meditation lærer dig at være tilstede i nuet og at slappe af i dit sind. Samtidigt øges din koncentrationsevne når du mediterer regelmæssigt. Med en en sund regelmæssigt meditationspraksis bliver vi gladere som mennesker, vi bliver mere velafbalancerede og mere produktive i vores private som såvel arbejdsliv. Som en bonus kan meditation og mindfullness hjælpe med at forebygge både stress, depression og angst.
Noget af det bedste ved meditation for mig, er friheden, til at meditere hvor som helst og når som helst. Det kræver intet andet end min egen tilstedeværelse lige her og nu i dette øjeblik.
Du kan altså meditere overalt!
Når du sidder i sofaen, går en tur, sidder på kontoret, når du vasker op, ligger vasketøj sammen, står under det varme vand i bruseren osv. – det er ingen begrænsninger og heller ingen regler.
Når du mediterer tager du og din hjerne en nødvendig pause fra hverdagen. Du lærer gennem nærværet og tilstedeværelsen i nuet, stille og roligt at finde ind til kernen af dig selv. Jeg høre ofte mange fortælle om og forbinde meditation med både en masse regler og “hokus pokus” og sågar at det er hårdt arbejde.
Men meditation er alt andet end det for mig. Meditation er frit, flydende, ukompliceret og i harmoni med alt i og omkring mig.
Det betyder dog ikke, at det ikke til tider kan være svært at finde roen, at stilne tankerne og ikke blive rastløs, i forsøget på at meditere – for det kan det også sagtens. Men som med alt andet i livet, så gør øvelse mester.
Det handler altså om at du skal lære dig selv, din krop og dit sind – at nyde roen og nærværet med dit selv i nuet. Det kan være særdeles udfordrende i begyndelsen for mange, hvis du aldrig tidligere har givet dig selv dette.
Men jeg lover dig for, at de mulige udfordringer ved at begynde at meditere – er det hele værd!