Da jeg for snart et år siden mødte min elskede for første gang (dengang var han blot en ukendt men interessant mand), havde jeg tre smukke orkidéplanter i mit hjem, som alle stod i blomst og havde gjort det i flere år.
Mit nye “ukendte men interessante” bekendskab og jeg blev meget hurtigt grebet af hinanden, men han skulle snart rejse og være væk i 8 måneder. Derfor brugte vi så meget tid sammen som vi kunne, af de to uger vi havde inden hans afrejse.
De første to måneder af rejsen, skulle han leve som munk, og vi kunne derfor ingen kontakt have, indtil vi igen skulle genforenes i Thailand, og bruge nogle uger sammen der.
Jeg var så forvirret… Og bange tror jeg. Og samtidig følte jeg mig fuldstændig sikker på, at skulle det være, så skulle alt i Universet nok gå sammen om at få det til at ske. Jeg ville ikke forsøge at kontrollere noget. Blot følge med. Være modig og ærlig og mærke efter. Og så leve mit liv imens.
Så han rejse, og jeg græd og græd. Og imens jeg havde hovedet begravet i hans efterladte jakke, som duftede så skønt af ham, så døde mine orkidéer. En efter en visnede blomsterne og faldt af. Og inden der var gået to uger var alle blomsterne væk, og et par andre planter visnede også pludseligt hen…
Men hans lange rejse alene blev altså kun til de to måneder som munk. For han havde heldigvis ikke lyst til at slippe mig igen, efter vi havde nydt hinandens selskab så intensivt i Asien. Og han bestemte sig for at rejse med mig hjem – bare for et par uger.
Da han ikke havde noget sted at bo, flyttede han ind her, og et par uger blev til et halvt år, hvor vi var sammen konstant, både herhjemme og ude i verden….
Og så pludselig i starten af oktober, så blomstrede den ene orkidé igen med en smuk og sart blomst, som kiggede tilbage på mig, når jeg satte mig op i sengen.
Jeg nød, at en blomst var vendt tilbage efter så længe.
Og indeni mig var sat et frø. Det begyndte at spire og tage form.
Vores frø, vores barn er på vej her 8 måneder efter vores gensynskys og ønsket om commitment med hinanden.
Og til juni bliver to til tre, og vores vildeste rejse sammen er sat igang.
Livet er en blomst, her i min mave.
<3 Karen.
