Livet er i sandhed et mirakel!

Disse dage føler jeg, at ALT står sammen, for endelig at slå en stor fed streg under det: ALT er forbundet. ALT er en del af mig, og jeg er en elsket del af ALT.

Når jeg skriver ned i min lille bog, eller sysler med tanker, så svarer Universet og Gud mig med mine egne eksakte ord. I disse dage får jeg bare ALT, hvad jeg peger på.

Jeg er beriget med en dejlig familie, som jeg elsker meget højt, og for 4 måneder siden fik jeg endnu en at elske for evigt. Når jeg holder min lille niece, og mærker hende falde til ro tæt på mit hjerte. Når jeg betragter hende, betragte træerne udenfor vinduet, så står verden stille for mig. Alt i mig overvældes af livets storhed, jeg overvældes af kærlighedens storhed. Min kærlighed til Freja vokser for hver gang, jeg får disse ene øjeblikke med hende. Men den kærlighed hendes forældre føler, den kan jeg kun forsøge at forestille mig. De overvældes og overrumples virkelig af en uendelig og smuk kærlighed, som er enorm og altomsluttende.

Min søster sagde med det sødeste smil til mig: “Du ser virkelig godt ud… Har du været i kirke i dag?”
“Ja”, sagde jeg.
“Det kan man godt se!”
Og jeg kan mærke det selv. Jeg er velsignet. Jeg er fyldt op af kærlighed, hver en celle vibrerer, taknemmeligheden fylder mine øjne med vand, jeg er i fred og nærvær med min kilde. Jeg omgives af beskeder og tegn og viste veje.
Livet er forunderligt, ubeskriveligt, stort – Lad dig aldrig nøjes med mindre!

“Småt er godt – og andre løgne vi lader definere os”, det hed præstens tale i dag. Jeg synes, det er skide godt! Hvem har lært dig, at småt er godt? Jeg tror at det i de fleste sammenhænge er et udtryk for mindreværd, misundelse, jantelov og egne begrænsninger. Tro ikke på det! Småt er godt, måske ja. Men stort er bedre. Livet er ikke at fedte rundt i småintriger, leverposteg og misundelse. Livet er ikke at stille sig tilfreds – “det er godt nok til mig”. Livet er at drømme stort. At sætte barren højt. Livet er at elske vildt. At være et stort (med)menneske. Livet er at være pisse hamrende bange for at miste. Livet er at tvivle og føle sig ensom, forladt. Og livet er at rejse sig. At vokse, udvikles og forandres – som alt andet omkring os.

Vi har fået alt dette til rådighed. Livet er så meget større, end vi kan beskrive og bevise os frem til. Alt dette og meget, meget mere. At elske og være elsket. At give og modtage.

Hvert eneste minut i dag, har min indre Guds kilde mindet mig på, at jeg aldrig må tage dette for givet. At jeg aldrig må lade mig nøjes. Jeg må have tillid. Jeg er evigt elsket og støttet. Jeg er en del af alt. Jeg er skabt i Gud’s billede. Jeg har kilden inden i mig, og INTET er for stort for mig, når jeg drikker deraf.

Tak

I kærlighed,
Karen.

Og så blev jeg mindet om mit konfirmationsord i dag, da det blev læst op i kirken: Salig er de barmhjertige, og dem skal der vises barmhjertighed <3