Min spiritualitet er favnende og nysgerrig, og jeg finder mening og smukke gaver i mange forskellige aspekter.
De fleste spirituelle mennesker jeg kender, har noget, som de bruger i deres virke, og som hovedsageligt er deres arbejdsredskab til indsigt og udvikling – tarotkort, shamanisme, clairvoyance, engle osv. Og så er der det, som betegnes som Universet, Gud, Kilden…
Jeg kalder det Gud og Jesus. Og det er det/dem, jeg igen og igen vender tilbage til, føler en stor kærlighed for og en tæt forbundethed med. Sådan har det været, lige siden jeg var lille.
Mine forældre var et par af dem, som i 70’erne meldte sig ud af folkekirken, derfor blev mine søskende og jeg ikke døbt. Men som 6 årig sagde jeg til min mor, at jeg troede på Gud, og gerne ville døbes. Så det blev vi alle tre.
Min mor er så god til at fortælle historier, og har fortalt mig denne flere gange… Min mor vidste, da hun var blevet gravid med mig. Hun havde netop fået tilbudt nyt arbejde, og sød og reel som hun er, så lod hun dem vide, at hun var gravid, kort tid efter og uden brug af graviditetstest. Den aften jeg blev skabt, var i en skøn orgasme for mine forældre, (ja undskyld mig, men her bliver tingene sagt som de er:) hvor min mor oplever en hånd komme ned fra himmelen med ordene, måske mere manifesteret som en bevidsthed eller følelse: Her er dit barn! Og sådan kom jeg fra Gud og hertil. Jeg hørte først denne historie, da jeg blev lidt ældre, men det giver jo super god mening ift. min oplevelse og forbundethed. Det hele hænger sammen.
Når jeg beder, healer, får billeder, fornemmelser og budskaber, så er det altid med en følelse af Jesus energi og nærvær. Den energi er min kilde til mirakler.
For 3 års tid siden, fandt jeg en fantastisk kirke, Åben Kirke, i Herning, hvor jeg fandt masser af opmuntring og støtte til at åbne op og udforske mulighederne med Gud og Gud’s gaver i mig selv. De første mange gange jeg var der, græd jeg, så tårerne trillede, så berørt var jeg. Jeg havde altid en følelse af, at der blev talt direkte til mig. Det var overvældende, og jeg var også forskrækket over det ind imellem. Jeg kan huske, at mine hænder brændte og summede hver gang under møderne, og jeg turde ikke række dem op, (som mange andre i kirken gjorde) eller bare vende håndfladerne opad, for jeg var bange for, at det blev alt for voldsomt. I dag elsker jeg at strække hænderne mod Gud. Jeg er ikke forskrækket mere, men stadig overvældet og berørt.
De sidste par år har jeg været på opdagelse i spiritualiteten, uden begrænsninger, og det vil jeg fortsat være. Det er en smuk verden, så fyldt med indsigter, gaver og kærlighed.
Men de sidste par måneder, har jeg også haft en fornyet lyst til at fordybe mig og skabe mere nærvær til min grundlæggende tro.
Nu er de største dønninger efter min bilulykke ved at lægge sig, og med det er opstået en… Hmm, det er noget med tillid, og at alt nok skal udfolde sig, når tid er. Når jeg er moden. Mit største fokus skal være, at jeg er nærværende og tilstede NU, at jeg gør mig umage NU, at jeg følger min livsbane (som Paulo Coelho beskriver det meget smukt i bogen Alkymisten) og så “let go and let God”.
At vide hvor jeg skal hen, for at glemme det igen, så jeg kan koncentrere mig om nuet.
Det er længe siden, jeg sidst har åbnet en bibel. Jeg overvejer, om jeg blot er bange for at gå “all inn” og committe mig, jeg kender ikke svaret endnu. Men jeg ved, at der er meget af det, som står deri, som jeg ikke rigtigt tror på, særligt i de gamle testamenter. Jeg er sikker på, at mange af historierne om Jesus i nye testamente er sande. Og de er et fantastisk pejlemærke for, hvordan jeg som menneske kan stræbe efter at være overfor mig selv og andre. Jesus er en læremester i empati, som virkelig er værd at studere. Men formen provokerer mig – udover enorm kærlighed og hengivenhed, er der også kasser, rigtigt og forkert og straf. Og det tror jeg simpelthen ikke på. Det er slet ikke sådan, jeg oplever min Gud. Det virker menneskeskabt at dømme over andre, og ikke noget den største kærlige skaber ville begive sig ud i. Gud er kærlighed. Gud er i os alle. Jesus er lyset. Og egentlig så tror jeg, at det alt sammen er en del af det samme, ligemeget hvilken “kilde” du tror på. Men for mig, så er det altid Jesus tilstedeværelse/energi som skaber mirakler, helbredelser og overvældende taknemmelighed. Det er lidt svært at forklare, men selvom du kalder det noget andet, så tror jeg stadigvæk det er “min” Gud, du berøres af. Når jeg beder til Gud i den form, som han er kendt i kristendommen, så finder jeg svar. Det gjorde jeg også i dag…
Den sidste uges tid, har jeg sovet uroligt og ikke været glad, når jeg har vågnet. I går var jeg meget træt og påvirket af alt denne synlighed, jeg har fået gennem siden her og Facebook. Jeg tvivlede på, om jeg var klar til det. Jeg har naivt og blåøjet troet, at når jeg deler noget fra mit rene hjerte, så ved folk, at det er sådan. At de altid kan genkende, og ønsker at genkende, intentionen i det. At hvis jeg sender farven blå ud, så modtager andre farven blå. Men sådan er det ikke. Folks egne (og det samme gælder for mig selv i mange sammenhænge) fortolkninger, mønstre, usikkerheder og fordomme blander sig med min rene blå farve, og pludselig oplever andre den som mørkeblå, turkis, lilla, brun, gul eller noget helt andet, og så er det den farve, som sendes retur til mig.
Jeg ønsker virkelig, at røre dig, at påvirke dig til at tænke og sætte spørgsmålstegn over noget i dit eget liv, jeg ønsker at være dit spejl. Jeg er taknemmelig for, at jeg må og kan, bare ved at være mig.
Og jeg var selvfølgelig klar over, at min side ikke ville være for alle. Alligevel er jeg blevet overrasket og berørt, når mennesker jeg elsker og holder af, stiller spørgsmålstegn til min intention, bliver vrede, “unliker” eller “unfriender” mig… Velkommen til virkeligheden søde Karen 🙂
Husker vi at spørge os selv: Er det sandt? Kan jeg virkelig vide, det er sandt? Og er vi opmærksomme på, at tage os tid til, at se andre som de er, og ikke som vi selv er? Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre fuldt ud, men vi kan stræbe efter den åbenhed.
Nå, men i går aftes inden jeg skulle sove, bad jeg til Gud, om at han ville være med mig i nat, give mig ro, hjælpe mig med at give slip,på det som ikke gavner mig, og lade mig vågne glad og udhvilet. Lige efter fik jeg en sms fra en god ven, med ordene: “Skønne, dejlige Karen. Ønsker dig en dejlig nat. Prøv at falde i søvn til dette.” – Og så et link til noget mantra musik, som var lige det, jeg havde ledt efter, men ikke fandt nætterne forinden. Min ven vidste ikke (han havde ihvertfald ikke fået fortalt) at jeg havde svært ved at sove. Han tror ikke på Gud, men det er min Gud ligeglad med, så han svarede på min bøn bl.a. igennem denne ven.
I morges vågnede jeg udhvilet og forventningsfuld inden vækkeuret ringede.
Jeg tog Biblen, som ligger støvet ved siden af min seng. En af pastorerne i kirken, som også er et menneske, jeg holder utroligt meget af, sagde til mig sidste søndag, at jeg kunne bede om, at Helligånden måtte komme og vejlede mig, hvis jeg læste i bibelen, og hjælpe mig med at finde og forstå de ord, jeg har brug for. Så det prøvede jeg.
Jeg slog op på en side, og mit hjerte lavede et lille hop! Der er 1310 sider i bogen, og jeg slog op på den ene med mit konfirmationsord: “Velsignede er de barmhjertige – for dem vil man vise barmhjertighed.” Ordene er en del af Bjergprædikenen, som jeg nu læste, og genkendte mig selv i dem alle.
Gud kender mig. Når jeg sender blå ud, så besvarer han lige præcis den renhed, den længsel, den frygt og bøn. Og han opmuntrer mig til at fortsætte. Du er på rette vej, du er elsket, du er beskyttet, også når du føler dig for lille til din opgave, og som skydeskive for andre. Sådan læste jeg hans ord i morges.
Og nedenunder: Jordens salt og verdens lys… Jeg græd igen. Hvordan kan han vide, at det lige netop er det, som fylder i mig lige nu?! Jeg vil ikke sige mere. Bare lad dig læse det, og mærke efter, hvad det betyder for dig. Hvornår du gemmer dit lys, istedet for at sætte det højt og frit, så det kan lyse til gavn for alle?
Om vi tror på det samme, og i hvilken form, er for mig egentlig ligegyldigt. Empati, kærlighed, favnelse og mirakler det er det, jeg ønsker at fylde mig med. Det er det, jeg ønsker for dig.
Gud velsigne dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og dig og…
Vær lyset <3
Karen
