I kærlighedens navn har jeg sat mig selv på spil, og det gør ondt lige nu. Men jeg ville ikke gøre det anderledes, kunne jeg gøre det om.
Jeg har brugt de sidste 2 år på at åbne alle smækkede døre i mit indre, jeg kunne få øje på. Jeg finder stadig døre som frygten, sårbarheden og sensitiviteten har lukket, og jeg åbner dem med omsorg og lader lyset skinne ind i mørket.
Jeg mærker lige nu den smertefulde konsekvens af, at være åben… Oprigtig åbenhjertig. Og jeg ville ikke gøre det anderledes, kunne jeg gøre det om.
Jeg er overvældet af sårbarhed i dag, jeg er sorgfuld… Hjertesorg. Men jeg ville intet gøre anderledes, kunne jeg gøre det om.
Og jeg mærker den styrke som ligger, ikke i sårbarheden, men i at anerkende og tillade sårbarheden at være der og fylde mig op lige nu.
Jeg vil ikke gøre noget af det anderledes, om jeg fik muligheden for at gå tilbage og redigere i filmen “Mit liv”.
Jeg lukker ikke mit hjerte for nogen. Jeg lukker ikke den dør i mit hjerte, som har dit navn på. Jeg gør det ikke. Måske du flytter ud en dag, måske det er dit rum for altid. Lige meget hvad du gør, for at slette alle spor af mig i dit hjerte, om jeg så aldrig havde boet der, ville jeg aldrig gøre det om.
Ingen kan lukke mit hjerte.
Mine handlinger, mine reaktioner og mine svar bestemmer jeg i samråd med min hjerne. Mine grænser sætter jeg. Mine farvel, siger jeg, når jeg er klar.
… Eller hvisker… Farvel min elskede. Pas godt på dig selv. Vær-dig.
Min eftertanke ift. det jeg gør, og ønsker at skabe…
Hvordan skal jeg kunne være det for og med jer, som jeg ønsker, hvis jeg lukker rum i mit hjerte i, fordi nogen ikke ønsker at modtage eller dele kærligheden?
Det er sådan her i åbenheden, i den hudløse ærlighed, at jeg er stærkest. Det er her, du kan spejle dig i mig.
Det er det her, i åbenheden, som er værd at dele.
I kærlighed, sårbarhed, frihed, tillid, åbenhed og styrke,
Karen
