Nogle kalder mig “hende uden filter”, men det plejer nu ikke at være så privat, det jeg deler på siden. Men nu er det jo Karens Univers, og her får I lidt updates om min tissemis!
Egentlig handler det om, at det føles dejligt at “angribe” et problem anderledes, end jeg plejer.
Jeg har for 4. gang i den sidste halvanden måned fået blærebetændelse. Da jeg var yngre, havde jeg det en del. De sidste år har det “kun” været et par gange om året.
Men nu er den PISSE irriterende ubalance så tilbage for fuld skrue.
Jeg har altid taget penicillin eller sulfapræparater som behandling. Det har jeg også gjort de sidste tre gange, men det kommer altså bare igen og igen. Sidste gang tænkte jeg på, at næste gang skulle jeg måske prøve et alternativ til lægens venlige forslag…
Så nu har jeg drukket væske som aldrig før, spiser tranebærpiller og damper mine private dele med morgenfrue blomster.
VIGTIGST af alt, så er jeg for første gang villig til at tage mig tid, og til at give min krop mulighed for at helbrede sig selv med hjælp fra naturen.
Og imens får jeg ro, varme, mediterer, læser lidt om det psykosomatiske aspekt og Louise Hays lære om kroppens sygdomme og signaler, jeg mærker efter, føler og udfordrer.
Selvfølgelig er det ikke første gang, jeg har beskæftiget mig med det her blærebetændelses emne, men denne gang vil jeg rigtig gerne knække koden, eller i det mindste et stort skridt tættere på. Vigtigt for mig er det nok egentlig, at jeg viser overfor mig selv, at jeg SER mig.
Underlivet er det mest private, følsomme og sårbare. Og den disrespekt, og det jeg har oplevet som alt fra usikkerhed, ubehag og overgreb, det tror jeg spiller en rolle der. Og netop lige nu med en partner, som jeg er så fantastisk tryg ved, så er der plads og tryghed i mig, og gammelt skidt kommer op til overfladen. Jeg åbner mig, healer og forvandles blot i hans selskab.
Nårh ja, og så siger han, at symptomerne også kan handle om stædighed og at være pissed off… Jeg aner sgu ik’ hva’ han snakker om!
Jeg siger til mig selv:
Jeg lytter og lærer af min krop.
Jeg tager mig tid til mig selv.
Jeg ærer mig selv.
Jeg stoler på mig selv.
Jeg er tryg.
Alle mine handlinger afspejler min viden om min værdighed.
Jeg elsker min kvindelighed.
Det føles godt at stoppe op, og derved ha’ mulighed for at se og tage en anden vej.
Om det lykkedes sådan her, det vil de næste dage og uger vise. Lige nu går det overraskende godt.
Og om ikke andet, så kommer jeg til at dufte dejligt af blomsterenge imellem mine ben.
Kærligst, Karen.
