Gratis fragt ved køb over 500 kr
Kære sjæle.
For 9 måneder siden, efter igen at have arbejdet frivilligt på Balkan, blev jeg gravid med et hjertebarn.
Barnet kom til mig i billeder og ord efter en meditation, og den vakte straks min opmærksom og mine følelser. Sandheden i det jeg oplevede, var ikke til at tage fejl af. Det var overvældende, smukt og stærkt, og jeg var så rørt og græd den halve dag. Jeg vidste, noget stort og afgørende var sat igang. Noget af den slags, som jeg har drømt om siden jeg var en lille pige. Jeg havde ikke ord for det før, det udtrykte sig mere i en følelse af utilstrækkelighed og frustration, og et brændende ønske om at gøre og være en forskel i verden.
Og pludselig en dag i min lille stue stod det klart. Hjertebarnet som blev plantet i mig er The Heart Infinity Organisation.
Det har været 9 måneder med fokus på og omsorg om dette hjertebarn, og med passionen og retfærdighedsfølelsen brændende i mig. Men det har også været 9 hårde måneder for at finde de rette mennesker til at stå faddere, og for at skabe den helt rette grobund for sådan et særligt barn. Og det har været lykkelige måneder hvor jeg fandt flow i mit arbejdsliv, har rejst en masse, og ikke mindst, hvor jeg fandt min drømmemand og sjælepartner. Alt sammen noget som har taget en masse tid.
Men nu er fødselen så alligevel nærtstående. Og jeg beder dig tage godt imod.
Jeg ønsker at lukke dette barn ud til en verden, som byder velkommen med åbenhed, støtte og kærlighed.
Sådan som alle forældre ønsker, at deres børn må opleve verden.
Og dette barn får brug for støtte, kærlighed og masser af medvind, for forude ligger en stor opgave og venter. En vigtig opgave – At forene, hele sår, oplyse, skabe forandring, være lys hvor der er mørkt, fred hvor ufreden raser, retfærdighed hvor uretfærdigheden hersker… Barnet skal hjælpe dig, med at hjælpe andre i arbejdet for en (endnu) bedre verden, ikke bare for dette, men for alle børn.
Barnet er skabt i ydmyghed, i forbundethed med mennesker fra fremmede lande, i kærligheden fra mit hjerte til verden og alle i den, i tillid til den Guddommelige guidning og i den passion som brænder i mig, som og får sine gløder fra frustrationen over frygt, lukkede øjne og hjerter. Uretfærdighed og ulighed tænder mit bål.
Og barnet er mit udtryk for den forskel, jeg ønsker at gøre i verden.
Lyttende, lige til, nærværende, fordomsfri, forbundet, handlende, i lige dele ydmyghed, taknemmelighed og glæde.
Hjælp os igennem denne fødsel. Elsk os… Eller bare “like”! Og følg med på Facebook siden imens vi tar’ de første skridt. Valkende. Med brug for støtte.
Tak kære venner.
Kærlig hilsen den gravide.
“We are a non profit international charity organisation that provide support, networking and funding to passionate volunteers.
We work to make a difference!
And our mission is to help you make a better world.”
Infinite heart, infinite help, infinite humanity.
www.theheartinfinityorganisation.com