Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kvinde ild ceremoni v. Holstebro/Struer

23. august | 15:00 - 21:00

550kr.

SIDSTE ÅR VAR EN KÆMPE SUCCES. “En fuldstændig fantastisk oplevelse.” “Karen, du er sindssygt dygtig.” “Kan vi blive her altid?” “Jeg har aldrig oplevet noget ligende”. “Tiden forsvandt fuldstændig”.

EVENTET VAR FULDT BOOKET (OG LIDT TIL), OG NU GØR VI DET IGEN 🔥

Sammen skal vi danse i skumringen omkring bålet. Vi skal drikke ceremoniel kakao, og på en dyb indre rejse med den ceremonielle tromme. Vi skal reflektere og skrive i stilhed. Vi skal lade bålet tage alt uønsket gammelt med sig og lade nymånen markere det nye. Vi skal forbinde os dybt til vores feminine kraft, til jorden, til månen, til det som er større end os, til os selv og til hinanden.

Kvinde, kom og læn dig ind i din egen visdom, kreativitet, skaberkraft og kærlighed. Tag din plads i cirklen. Pust til ilden. Verden står stærkere, når din ild brænder.

Aftenen vil være fyldt med bevidstgørende handlinger og symbolske ritualer, som understøtter din proces og (indre) rejse i både det at slippe, skabe og tage imod.

Mit ønsker er at du vil tage fra ceremonien med INDSIGT og HANDLEKRAFT, du kan bringe med dig videre.

Vi skal forbinde os, næres og løftes:
Omkring bålet.
Af den lune ceremonielle kakao.
Ved at danse uden regler.
Af den dampende suppe og nybagte brød.
Af kærligheden og nærværet.
Og ikke mindst af den indre ild vi skal nære, puste til og lade brænde vildt.

I min forberedelse til denne helt særlige ceremoni, vil jeg lade mig forføre af styrkerne og visdommen i den kvindelige urkraft, Moder Jord, nymånen og Hara chakraet.

Om nymånen: Med nymånen markeres starten på en ny cyklus. Vi kan vælge at tage del i denne nye begyndelse ved at reflektere over det forgangne, og ved at bevidstgøre vores ønsker og behov, og sætte tydelige intentioner for den kommende tid. Vi kan gøre os bevidste om det, vi ønsker at slippe. Det er (for mig) et tidspunkt for ydmyghed, tillid og åbenhed for alt det (endnu) ukendte, som vil vise sig i vores liv. Vi kan med bevidsthed invitere det ind i vores liv ved nymåne. Når den feminine måne tiltager, inviterer energien til skabersaft, handlekraft og manifestation af nye projekter, overbevisninger, vaner osv.

Om Hara chakraet: For mig er Hara chakraet lig med alt det, som er feminint – det livgivende, det skabenes kraft, det bløde, sensuelle og følsomme.

Den ceremonielle kakaos kvalitet og egenskaber: Kakaoen vi drikker er af højeste kvalitet. Den er bearbejdet i hånden og velsignet af Mayafolket, som igennem mere end tusind år har plantet, høstet, bearbejdet og skabt ceremoniel kakao i Mesoamerika.
For Mayaerne er kakao en hellig medicin, som forbinder os med jorden og os selv, kan støtte vores åndelige forbindelse og hjælpe os med at få adgang til en dyb tilstand af klarhed. Kakaoens aktive indholdsstoffer har en lang række opløftende virkninger.

Jeg guider dig trygt igennem det hele.

Jeg glæder mig utroligt meget til at dele denne helt særlige og kraftfulde aften med dig.

Kærligst, Karen.

 

Praktisk:

OBS: Dette arrangement er kun for kvinder.
Vi skal være under åben himmel og i evt. i stort telt/overdækket, hvis vejret bliver vildt og vådt. Du vil få direkte besked hvis der uventet bliver ændringer.

Tid og sted: Onsdag d. 23. august, kl. 15 – ca. 21.

Damgården, Ryde Møllevej 3, 7830 Vinderup.

Der bliver plads til 12 kvinder omkring bålet.

HUSK: En blok/papir og pen, en flaske vand, dit yndlings krus, tøj efter vejret (hellere for meget end for lidt), et tæppe, en måtte eller madras.

Pris: 550 kr.
Inklusiv
nærende aftensmad.

Køb din billet her


Deltagerne har bl.a. sagt:
“Du er den dygtigste facilitator, jeg har oplevet”. “Dine guidninger er helt utrolige”. “Jeg har aldrig været “så langt væk” før”. “Jeg føler mig fuldstændig afklaret”. “Meget rørende”. “Kan vi blive her altid?!”

Om mig:

Jeg har Karens Univers, hvor jeg har samtaler og undervisning med et særligt fokus på kvindeliv, moderskabet og et børneliv i (indre) balance. Jeg er uddannet coach og terapeut og arbejder derudover som meditativ guide og kakao ceremoni facilitator.
Jeg er forfatter til den personlige børnebog “Til det dejligste barn i verden” og udkommer med bog nummer to “Til din vej i livet” senere på året.

Detaljer

Dato:
23. august
Tidspunkt:
15:00 - 21:00
Pris:
550kr.
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,
Hjemmeside:
https://karensunivers.com/produkter/events/kvinde-ild-ceremoni-23-august-kl-15-21/

Arrangør

Karens Univers
E-mail
kontakt@karensunivers.com

Sted

Damgården, Ryde Møllevej 3, 7830 Vinderup
Ryde Møllevej 3
Vinderup, Ryde 7830
+ Google Maps